Kom til valgmøde i Virum Hallerne den 29. oktober og hør kandidaternes holdninger til byudvikling, bæredygtighed og trafik i vores kommune. Alle er velkomne.
Som optakt til kommunalvalget den 18. november inviterer en række lokale borgergrupper og foreninger til valgmøde om bæredygtig byudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune. Alle politiske partier, der stiller op til kommunalvalget, deltager.
Mødets hovedtemaer:
- Byudvikling og borgerinddragelse i lokalområderne – Hvordan kan udvikling ske i respekt for de enkelte bydeles særpræg og med reelt samarbejde mellem kommune og borgere?
- Vores natur, bæredygtigt byggeri og boligpolitik – Hvordan sikrer vi en grøn og mangfoldig kommune med plads til både natur, klima og mennesker i alle livsfaser?
- Transport og parkering – trafikhandlingsplan – Hvordan løser vi udfordringerne med stigende trafik, trængsel og parkeringspres – og får en sammenhængende trafikpolitik?
Redaktør for Det Grønne Område, Jesper Bjørn Larsen, er ordstyrer. Arrangør er BiS – Borgergrupper i Samarbejde, som Furesøkvarterets Grundejerforening deltager i.
Arrangørernes oplæg, der er sendt til politikerne, kan læses her:

Tilmeld nyhedsbrev