Mulig oplagsplads ved Furesøparken

Kommunen har i december 2025 politisk behandlet en sag om anvendelse af arealet foran spejderhytten ved Furesøparken som oplagsplads i forbindelse med udrulningen af fjernvarme.

Grundejerforening anerkender, at udrulning af fjernvarme uundgåeligt medfører midlertidige gener for borgerne. I en henvendelse til formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg udtrykker foreningen dog bekymring for placering af en oplagsplads i tilslutning til et parkområde i et villakvarter og med udkørsel direkte til en skolevej. Grundejerforeningen peger bl.a. på:

  • at en beslutning bør afvente afgørelsen i den verserende klagesag om brugen af Frederiksdals landbrugsjorde, som foreningen vurderer er den mest egnede løsning
  • at anvendelsen af arealet ved Furesøparken kræver dispensation fra lokalplanen, og at foreningen forventer at blive hørt
  • risiko for øgede gener og tung trafik på små villaveje
  • særlige hensyn til trafiksikkerhed på skolevejen
  • ønske om åben dialog og løbende information til beboerne

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget har svaret, at der endnu ikke er truffet nogen endelig beslutning. Hvis der søges dispensation for lokalplanen, vil der blive gennemført nabohøring og politisk behandling. Det oplyses samtidig, at processen forventes at tage 5–6 måneder. Afgørelse i klagesagen om Frederiksdals jorde ventes i maj–juni 2026.

Nedenfor kan korrespondancen læses i sin fulde ordlyd:

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.