Kommunen behandler en ansøgning om etablering af en midlertidig oplagsplads på græsplænen foran spejderhytten ved Furesøparken. I den forbindelse afholder kommunen et informationsmøde den 3. februar 2026 kl. 19.30-21.00 i Billedsalen (5. sal) på Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17.
Oplagspladsen skal anvendes som materialedepot for fjernvarmerør – ruller på paller og lange trækasser. Ansøgningen, der omfatter en periode på 3 år, kræver dispensation for bl.a. lokalplanen, og kommunen har umiddelbart vurderet, at det vil være muligt at meddele en sådan dispensation.
Det fremgår af ansøgningen, at der vil forekomme følgende trafik og aktivitet på depotpladsen:
- Leverancer af fjernvarmerør i plast sker med sættevogne 1–2 gange om ugen på hverdage i tidsrummet kl. 09.00–16.00.
- Intern kørsel til og fra depotpladsen sker med sololastbil, dumper og hjulgravemaskine 5–6 gange dagligt.
Kommunen har udsendt ”naboorientering” til de nærmeste naboer, grundejerforening, vejlaug m.fl. Der er høringsfrist til den 9. februar 2026. Kommunens naboorientering samt entreprenørens ansøgning kan ses i nedenstående links:

Tilmeld nyhedsbrev