Vejtræer på Furesøvej – Teknikudvalget godkender projektforslag

Kommunens Teknikudvalg har den 29. oktober 2024 godkendt forvaltningens projektforslag om genplantning af 22 træer på Furesøvej, samt etablering fortov af på begge vejsider. Udvalget anbefaler samtidig, at politiet ansøges om samtykke til at gennemføre en 40 km/t lokal hastighedszone.

Forslaget blev vedtaget med stemmer fra de konservatives fire medlemmer i udvalget. Dette skete med en samtidig opfordring til, at der i fremtidige lignende sager kommunikeres til grundejerforeninger inden træfældning. Udvalgets resterende tre medlemmer stemte for et forslag fra SF om udelukkende at genplante træer, således at budgettet ville kunne fastholdes.

Forslaget går nu videre til behandling i Økonomiudvalget den 7. november 2024 med henblik på godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 14. november 2024. Plantning af træer og jordarbejder forventes gennemført i indeværende år.

Projektforslaget og Teknikudvalgets beslutning kan læses under dagsordenens punkt 5 her: Link

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.