Interessen for deltagelse i 100-års jubilæet har været overvældende. Og de 85 pladser i Store Mødelokale i Virumhallerne blev hurtigt besat. Grundejerforeningens bestyrelse har derfor besluttet at lave en ”reprise” med næsten samme program. Se invitation nedenfor.
Så kom og vær med til at fejre jubilæet og mød forfatterne til jubilæumsbogen. Desuden vil det være en god anledning til at dele historier om vores kvarter med hinanden.
Reprise jubilæumsarrangement
Torsdag den 31. marts 2022 kl. 19:00
Virumhallerne, Store Mødelokale.
Program
Festtale og præsentation af jubilæumsbogen: ”Furesøkvarteret gennem hundrede år”, ved formand Hans Kristensen og lokalhistoriker Niels-Kristian Petersen
Natmad med øl og vin
Af hensyn til bestillingen af natmad skal de medlemmer, der ønsker at deltage i reprise jubilæumsarrangementet, tilmelde sig senest den 20. marts til foreningens sekretær Birgitte Møllgaard på mail til: sekretaer@furesoekvarteret.dk eller på telefon: 2983 5455. Oplys din adresse og antal deltagere.
Da der er et begrænset antal pladser i Virumhallens Store Mødelokale, så vil deltagelse i reprise jubilæumsarrangementet ske efter ”først til mølle” princippet. Er du for sent ude, får du besked.