Furesøkvarterets Grundejerforening inviterer medlemmerne til et orienteringsmøde om varmeplan for Furesøkvarteret i
Virumhallernes Store Mødelokale, tirsdag d. 10. maj 2022 kl. 19.
Da naturgassen udfases senest i 2030, skal de fleste husejere i Furesøkvarteret have en anden opvarmningsform, end den de har nu. Kommer der fjernvarme, eller skal vi finde individuelle løsninger?
På mødet gennemgår Klimakoordinator Jakob Jespersen fra Lyngby-Taarbæk Kommune kommunens varmeplan med særligt henblik på forholdene i Furesøkvarteret. Han suppleres af Mette Hammerstrøm og Charlotte Schøn Mejlshede fra Vestforbrændingen.
Konsulent Gert Halldén fra GH-Energi og Rådgivning vil gennemgå de mulige individuelle alternativer: varmepumper, el-varme, træpillefyr. Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige opvarmningsformer, og hvad er anskaffelsesprisen og driftsomkostningerne?
På mødet vil der blive lejlighed til at stille uddybende spørgsmål til alle oplægsholderne.