Furesøkvarterets Grundejerforening gennemfører forskellige service foranstaltninger for at hjælpe foreningens medlemmer. Foreningen sørger således i vinterhalvåret for, at vejene bliver ryddet for sne, at der bliver gruset i glat føre og at der opstilles gruskasser, så grundejerne selv kan gennemføre supplerende glatføre bekæmpelse. Om foråret sørger foreningen for, at vejene bliver fejet rene og at vejbrøndene bliver tømt, så vi undgår oversvømmelser fra tilstoppede kloaker.
Selvom disse foranstaltninger gennemføres kollektivt af grundejerforeningen, så er det fortsat i sidste ende den enkelte grundejers ansvar at sikre fremkommeligheden ud for egen grund ved snefald og at bekæmpe eventuelt glat føre samt at renholde eget fortov og vej.