Vejtræer på Furesøvej – kommunen udfører prøvegravninger

Prøvegravninger skal hjælpe kommunen til at afdække mulighederne for at genplante vejtræer på Furesøvejs nordlige del. Der vil blive foretaget afspærringer i forbindelse med arbejdet.

Kommunen har i februar og maj holdt møder beboere på vejen og Furesøkvarterets Grundejerforening om vejforhold og beplantning. Kommunen arbejder nu på at undersøge, hvordan grundejernes ønsker spiller sammen med mulighederne for området, herunder i forhold til bl.a. nedgravede ledninger. Genplantningen er kompliceret af, at der ligger mange ledninger i begge sider af vejen. Skillerabatter og fortove er fyldt godt op med ledninger til afløb, el, gas, kommunikation og vand.

Kommunen er i gang med at udarbejde et kort, der viser, hvor det formentlig er muligt at plante træer uden risiko for at støde ind i ledningsnettet. Kortet laves ved hjælp af tilgængelige ledningsoplysninger, men prøvegravningerne skal afdække de helt konkrete muligheder.

Da vi går efter at plante store træer, skal der store plantehuller til – både så træernes rødder har plads og for at der er plads til at lave et godt vækstmedie, oplyser Søren Mariegaard, der er chef for kommunens arealdrift, og fortsætter: ”Når vi har undersøgt hvordan det ser ud, laver vi projektforslag færdigt og får det politisk behandlet idet der skal afsættes økonomi til at gennemføre det”.

Kommunens Teknikudvalg fik den 13. august 2024 en orientering om status på projektet. Der fremgik, at der endnu er en del, der skal falde på plads, men kommunens ambition er, at efterleve ønsket om genplantning mv. ultimo 2024.     

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.