Træpolitik – Grundejerforeningens høringssvar

Lyngby-Taarbæk Kommune har sendt forslag til en ny træpolitik i høring. Træpolitikken skal sætte strategisk retning for en ansvarlig og bæredygtig forvaltning af kommunens træer.

Furesøkvarterets Grundejerforening hilser i sit høringssvar Træpolitikken velkommen, men påpeger samtidig, at Træpolitikken vil kunne styrkes ved indarbejdelse af principper for borgerinddragelse. Det gælder navnlig i situationer, hvor pleje, fældning eller nyplantning af træer påvirker borgernes nære miljø. Foreningen påpeger desuden, at kommunens ønske om, at private skal plante flere træer, vil kunne understøttes gennem vejledning og dialog – eksempelvis i forbindelse med nybyggeri, hvor eksisterende beplantning ofte fjernes helt. Endelig fremhæver foreningen behovet for løbende pleje og beskæring af træer, valg af træarter med blik for fremtidige vækstvilkår, samt beskyttelse af træer mod kommunens egne driftsaktiviteter – fx vejsalt.

Kommunens forslag til træpolitik kan læses her: Link

Grundejerforeningens høringssvar kan læses her:

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.