Ændret bekendtgørelse om standsning og parkering og ændring i Færdselsloven

For at gøre det mere sikkert at færdes til fods i kommunen, har Lyngby-Taarbæk Kommune revideret den lokale parkeringsbekendtgørelse.

Bekendtgørelsen om standsning og parkering giver køretøjer (max 3.500 kg) mulighed for at standse eller parkere på fortovene i kommunen forudsat, at:

  • bilen max har 2 hjul og halvdelen af køretøjet (i køretøjets længderetning) placeret på fortov
  • fortovet friholdes til passage i minimum 1,2 meters bredde fra køretøjets bredeste punkt. Afstandskravet skal give gående og kørestolsbrugere mv. uhindret mulighed for at benytte fortovet.

Læs mere her.

Færdselsloven er ændret, og derfor er det ulovligt at standse og parkere helt eller delvist i skillerabatten i byområder fra d. 1. maj 2022. En skillerabat er det areal, der adskiller to forskellige færdselsarter fx en kørebane (med biler) adskilles fra en cykelsti (med cykler) eller et fortov (med fodgængere).

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.